Der findes 3 typer af Multipel sclerose
- Attakvis sclerose
- Sygdommen giver sygdomsangreb, hvor nye symptomer dukker op, eller eksisterende symptomer forværres over dage eller få uger. Attakkerne varer fra enkelte dage til måneder, og symptomerne forsvinder derefter delvist eller helt. Det meste af tiden er sygdommen i ro. 85 % af alle scleroseramte starter med den attakvise form.
- Perioder af forværring følges med fuldstændig eller delvis bedring
- Primær progressiv sclerose
- Sygdommen starter langsomt med en stadig forværring af symptomerne, i reglen over en lang årrække. Tabet af førlighed sker gradvist, men cirka hver tredje oplever i sygdomsforløbet et eller flere attakker. Sygdomsudviklingen kan flade ud efter en vis tid, men fortsætter typisk over en lang årrække. Omkring 15 % har primær progressiv sclerose.
- Gradvis tiltagende forværring fra sygdomstart uden nogen attakker
- Sekundær progressiv sclerose
- Denne form rammer cirka halvdelen af de scleroseramte, der i begyndelsen har attakvis sclerose, og den medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed senere i forløbet. I denne fase, der kaldes sekundær progressiv, vil der stadig kunne opstå akutte forværringsperioder (attakker), men de bliver færre med tiden.
- Forværringer der går over i et mere gradvis tab af funktioner
- Ofte overgår Attakvis forløb til denne form efter nogle år
- En dansker rammes hver dag af sclerose
- Ca. 7000 danskere har sygdommen
- Oftest rammer sygdommen i 20-40 års alderen
En autoimun sygdom hvor imunforsvaret angiber nervesystemet og myelinet
- Elektriske signaler går tabt eller tager lang tid om at nå frem
- Hjernen kan ikke kommunikere effektivt med resten af kroppen
- kan ikke styrer motoriske nerver ordenligt
- Kan ikke styrer sensitivenerver ordenligt
- Det giver tab af muskelkontrol og føleevne
- giver fysiske symptomer på MS
- Rysten
- Svaghed
- Muskelstivhed
- Træthed (Fatigue)
- Kan påvirke kognitive funktioner
- Evnen til at tage imod og bearbejde information
- Koncentrere sig
- Løse problemer
- Huske ting
Inflammation kan komme som attak og når de forsvinder kan nervesystemet komme sig
- Myelinet omkring nervefibrene genopbygges
- På sigt vil der opstår mange ar på nervefibrene i CNS
Myelinet er det hvide lag rundt om nervefibrene
- Det er hvide lag er rigt på fedt
- Er nødvendigt for at signaler/impulser kan komme hurtigt frem
- Myelinet skades ved inflammation og signaler går tabt
Myelinet, der omgiver nervefibre kan blive angrebet forskellige steder både i hjernen og i rygmarven
- Giver forskellige symptomer
- Rammes begge ben, er det sandsynligvis en inflammation i rygmarven
- Er symptomer ex. svimmelhed eller balanceforstyrrelser, er påvirkningen størst i hjernestammen og lillehjernen
- Synsnedsættelse tit afhænger af skader i synsnerven