Måden vi opfatter andre mennesker på og dermed
den værdi vi tillægger dem, kaldes også menneskesyn. Menneskesynet præger
blandt andet vores opfattelse af begreberne sundhed, sygdom og handicap. SSH’s
menneskesyn har derfor stor indflydelse på, hvordan pleje og omsorg ydes.
Samfundets opfattelse og menneskesyn har også stor indflydelse, på hvordan og
hvilke ydelser der gives, hvilket har været skiftene gennem tiderne. I dag
bæres arbejdet i sundhedssektoren præg af, at hvert enkelt menneske er
værdifuldt og ”ligeværdigt”. Der tages hensyn til den enkeltes
selvbestemmelsesret og frie valg, dette kan dog fører til problemer når der
også skal tages hensyn til personales sikkerhed og der må indgås kompromis.
Hvert enkelt menneske har forskellig
opfattelse af hvad sundhed og sygdom er, ud fra de påvirkninger de har været
udsat for gennem hele deres liv. Kultur, religion, traditioner og dermed vores
opvækst har meget stor betydning for, hvordan vi ser på sundhed og sygdom, samt
på hvordan vi skelner mellem begreberne sund, usund, rask og syg. Opfattelsen
kan også bære præg af mulighederne for medicin og behandling i det samfund man
er opvokset og bor i.
Sundhed og sygdom er begreber der hænger
sammen med opfattelsen af livskvalitet. Derfor er der stor forskel på de
forventninger man har som person, alt efter hvilke kår man lever og er opvokset
i. Sundhedstilstanden og udviklingen i det enkelte samfund har indflydelse på
hinanden og altså betydning for den enkelte borger. Politisk og internationalt
er der stor fokus på dette område, da det i mange lande er ønskeligt, at
forbedre sundhedstilstanden. Med et fælles udgangspunkt har WHO (World health
organization, FN) allerede i 1948 defineret sundhed således, ”Sundhed er en
tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og
svagelighed.” I Danmark er der tradition for, at der udarbejdes nationale mål
og strategier for folkesundheden, i regeringen. Disse mål og strategier er med
udgangspunkt i WHO’s principper, som er lighed i sundhed, lægge liv til årene,
føje sundhed til livet og lægge år til livet.
Livskvalitet hænger nøje sammen med, måden vi som
enkelt personer føler os sunde. Denne opfattelse er meget præget af
påvirkninger fra omgivelser, hvilket forklarer hvorfor mennesker kan opleve
kvalitet i deres liv under forhold, der i Danmark ikke ville findes
tilfredsstillende.