Ordet handicap betyder egentlig en hindring
eller begrænsning. At være handicappet betyder, at man har en nedsat funktionsevne
fysisk, psykisk eller socialt.
Altså noget der forhindrer personers
udfoldelse i bestemte situationer eller i bestemte funktioner.
· Fysisk handicap: nedsat
funktionsevne i bevægelsesapparatet.· Psykiske handicap: mentale belastninger, som betyder, at livet er svært at overskue eller forholde sig til.
· Sociale handicap: nedsat evne til, at være sammen med andre.
Et handicap kan være medfødt eller erhvervet senere i livet.
Et erhvervet handicap indebærer et tab, som
kan udløse sorg og endda en traumatisk krise og i den forbindelse, medføre både
psykiske og sociale handicap. Da et erhvervet handicap, ofte vil betyde
væsentlige ændringer for den enkeltes liv, i forhold til fx bolig, arbejde,
socialliv – fritidsinteresser, økonomi og måske familieliv, kan det være meget
svært, for den enkelte, at acceptere og se det positive i livet. Denne nye
livssituation skal bearbejdes og reaktionerne kan være forskellige fra person
til person. Nogen reagere aggressivt og andre overfladisk, men fælles er
reaktionerne et tegn på, at personen er i gang med en proces, som kaldes for
udviklingsprocessen og som er et tegn på, at personen er ved, at bearbejde sin
nye livssituation. Hvordan man som
person håndtere et erhvervet handicap er afhængig af, hvordan man formår, at genfinde
sin identitet, uden den mistede færdighed/funktion. Af eksempler på erhvervet
handicap kan nævnes, ulykker, fysiske sygdomme, neurologiske skader, misbrug og
psykiske sygdomme.
Et medfødt handicap, er opstået inden, under
eller lige efter fødslen. En person med et medfødt handicap vil sædvanligvis
lære, at kompensere for de færdigheder, vedkomne aldrig har haft.
Holdninger til personer med handicap, er de seneste år, ændret i mere positiv retning i befolkningen. I dag anses personer med handicap, som mennesker med et eller flere handicap og ikke som handicappede mennesker. I lov om social service, gives mennesker med handicap mulighed for, at få hjælp til, at leve et liv, under hensyntagen til den enkeltes individuelle behov.